En af drengene


Noah hedder ikke Sara længere, og det har hans far haft svært ved at forstå.

Det kan være vanskeligt som transkønnet i lokalsamfundet på Mors. Men Noah er tryg på hjemstavnen.

Noahs storebror lavede skiltet til ham, da han var fem. Hans bror havde sine udfordringer i starten med at forstå Noahs situation. Han fortalte ikke sine venner om kønsskiftet, som Noah havde håbet, han ville gøre. Noah siger ikke sit hamle navn om sig selv, men det er ikke noget, han prøver at skjule for andre.

info
×

Noah oplever pludselig at være 'En af drengene'. Ifølge Noah er nogle mænd i familien sexistiske. De giver ham en albue i siden og siger 'det er jo også bare kvinder'. Det har han aldrig oplevet tidligere.

info
×

De største udfordringer jeg møder, efter jeg er sprunget ud, er fra min fars side. Han har problemer med at skelne ham og hende, og kalder mig ikke for Noah. Han siger til mig, at han aldrig vil vænne sig til det. Jeg ved ikke, hvorfor han reagerer på den måde. Måske i frygt og uvidenhed. Ikke af fjendtlighed. Der er en afstand mellem os. Han er en gammel mand, og jeg tror, idéen om at være transkønnet ligger anderledes i ham. Jeg ville ønske, det var på en anden måde med ham, men jeg tager, hvad jeg kan få. Jeg vil ikke presse ham for meget i frygt for at miste ham. 

Jeg var forelsket i en pige i min gymnasieklasse i lang tid. Jeg var usikker, og tænkte, at jeg aldrig ville kunne give hende, hvad hun havde behov for. Særligt i forhold til det seksuelle. Hun har kendt mig som kvinde, og jeg vidste ikke, hvordan hun ville have det med det. Der var så mange ting i mit hovede, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med. Det blev aldrig til noget.

Noah får malet skæg til aftenens forestilling i teatret. Til hverdag ville han aldrig drømme om at gå med makeup.

info
×

Noah er utilfreds med sin kropsbygning, sin højde, sine hofter og sin skostørrelse, fordi man ikke kan få størrelse 38 i herresko.

info
×
Using Format