Det er fredag, og Methea skal drikke øl med sine venner i ’gaden’ i Aalborg.

info
×

Methea


Methea er 19 år gammel, går i 3.g på Dronninglund Gymnasium og fik i December konstateret bindevævskræft i livmoderen. I kraft af sin sygdom fik hun udskudt sin SRP-opgave, som hun nu er ved at skrive.

Sideløbende med det sidste halve år af gymnasietiden skal hun i kemobehandling. Hun skal indenfor de næste uger have fjernet sin livmoder. Én ting står dog fast for hende: Til sommer vil hun have huen på sammen med sine klassekammerater.

Inden sommer vil Methea investere i en ny, lang, blond paryk: ”Det har altid været planen. Jeg vil have langt blondt hår under min studenterhue. Sådan er det bare. Og så bliver det spoleret af fucking cancer,” siger Methea med et glimt i øjet.

info
×

Nogle gange føler Methea sig grim og utiltrækkende. Hun lægger en dyd i at gøre noget ud af sig selv og kan godt lide at lægge makeup. Noget at det sværeste for hende var at håndtere sit hårtab.

info
×

Det er søndag. Methea har været i byen med sin veninde i går. Det blev senere, end hun havde regnet med. Om nogle timer skal hun til Aarhus. I morgen står den på en ny kemobehandling på Aarhus Universitetshospital: ”Jeg er fandme ved at brække mig over, at jeg skal der ned. Jeg orker det ikke”.

info
×

”Noget af det sværeste er den omstilling, jeg skal gennemgå i dagene op til en ny kemobehandling. Det er sindsygt hårdt og kræver mange ressourcer, som jeg ikke altid kan finde. Dagene på sygehuset skal bare overstås”.

info
×

”Det var svært og ambivalent pludselig at være centrum blandt vennerne. Jeg følte mig kvalt i folks henvendelser og medlidenhedsblikke”. Sygdommen har sat mange ting i perspektiv for Methea. Hun har lært at sætte endnu større pris på sine venner, særligt dem der har været der for hende.

info
×

Det er gået godt med kemobehandlingen. Methea skal igennem fire serier yderligere med kemobehandling med tre ugers mellemrum. Herefter følger livmoderoperationen, hvorefter hun igen skal have fire serier af kemobehandling. Man regner med, at hun er færdig med behandlingen mellem slut maj og midt juni. Det kommer til at falde sammen med eksamener; ”så længe det ikke bliver mundtlig oldtidskundskab”. Herefter skal hun indtage kemo på tabletform i op til et år.

info
×

Metheas lillesøster, Selma, og deres mor, Trine, har været en kæmpe støtte for Methea: ”Jeg tror næsten, det har været sværere for dem, end det har været for mig, særligt på grund af den magtesløshed de har stået i. ’Det skulle have været mig,’ siger min mor til mig”. Selma sover med på hospitalasstuen, mens Methea er i behandling.

info
×

”Jeg hader, at kigge på billeder af mig selv fra før jeg blev syg. Det er bare mærkeligt. Jeg kan få det helt nederen af det. Det er virkelig to forskellige mennesker på de gamle og på nye billeder. Jeg har faktisk vendt det til noget positivt. Jeg er taknemmelig. Man skal ikke tage noget for givet.”

info
×
Using Format